Salgschef
Salgschef
Gregers er en erfaren Salgschef, der har valgt den enkle men professionelle Oxford-skabelon. efter at have udviklet sig gennem en række salgsroller, udforsker han nu nye muligheder inden for salg med interesse i de kinesiske markeder.
Skab dit CV"Stærkt fokus på identificering af nye internationale markeder samt udvikling og eksekvering af internationale salgsstrategier. Jeg har særlig interesse i kinesiske markeder og er positivt indstillet overfor udstationering."
Gregers Stolpedal - Salgschef
Indholdsfortegnelse
Eksempel på et CV til en Stilling som Salgschef
Når du skal udarbejde et CV til en stilling som salgschef er det helt afgørende, at du formidler de mest relevante oplysninger om dig selv på en måde, der understøtter dine karrieremål.
I modsætning til andre CV’er, lægger et Salgschef-CV større vægt på målbare resultater og motivation, der kan fremme virksomhedens omsætning og opnå gode salgsresultater.
Er du klar til at skrive et overbevisende salgs-CV? Lad os se at komme i gang.
Ønsker du at oprette et professionelt CV?
Start nuMaster-CV for en Salgschef
Før du kommer i gang med at lave dit Salgschef-CV, er det vigtigt at du får skabt et Master-CV.
Et master-CV er et omfattende dokument, hvor du har al information om din uddannelse og karrierer. Her skal du have en udførlig liste over kvalifikationer du har opnået samt hårde og bløde færdigheder. Information om din uddannelse, erhvervserfaring, certificeringer, kurser, priser, udgivelser, præsentationer, frivilligt arbejde mv.
Når du har indsamlet al din information på et sted, kan du bruger Master-CV’et til at udarbejde et jobspecifikke CV.
Jobspecifikt CV for en Salgschef
Når du udarbejder dit jobspecifikke Salgschef-CV, er det vigtigt at du har lavet din research omkring den virksomhed du søger job i, hvad de står for og hvad det er de søger i den kandidat de ønsker at ansætte. Her kan du bruge oplysninger fra Master-CV’et, der gør dig egnet for den stilling du søger.
En anden vigtig ting er at huske at optimere din ansøgning og CV, med nøgleord fra jobopslaget. Det er vigtigt at du bruger termer fra jobopslaget for at optimere dit Salgschef-CV til ATS-software (Applicant Tracking System Software).
ATS-software screener ansøgninger og CV’er for de bedste kandidater til jobbet og måden softwaret gør dette på er at screene for nøgleord der er beskrevet i stillingsopslaget. Screenings softwaret bliver mere og mere udbredt, så hvis du ikke bruger nøgleordene fra stillingsopslaget risikerer du at blive frasorteret, før din ansøgning og dit CV overhovedet er blevet læst.
Eksempel på et Salgschef-CV

Download dette eksempel - CV for Salgschef
I eksemplet ovenfor præsenterer Gregers Stolpedal sig med en lederprofil indenfor salg, ved brug af den stilrene Oxford Skabelonen. CV’et fremhæver unikke kompetencer, særlig hans interesse i det kinesiske marked, og at han gerne vil udstationeres, hvilket igen giver et indtryk af en meget målrettet kandidat.
Ønsker du at oprette et professionelt CV?
Start nuHvad skal du have med i dit Salgschef-CV?
Når du har læst stillingsopslaget, lavet din research af stillingen, virksomheden samt noteret nøgleordene, skal du i gang med at udarbejde dit Salgschef-CV.
CV’et skal have en god struktur og indeholde vigtige informationer om dig og hvad du kan tilbyde virksomheden. Du starter med en personlig profil som fortæller lidt om hvem du er, hvad du kan og hvad du ønsker.
Ud over den personlig profil, skal du fortæller om din erhvervserfaring, uddannelsesmæssige baggrund, færdigheder, sprogkundskaber og evt. yderligere erfaringer samt hobbyer.
Personlig profil til et Salgschef-CV
Vi starter med den personlige profil. Den personlige profil kaldes også et resumé, og er en kort præsentation af hvem du er, hvad du kan og hvad du ønsker.
Den personlige profil er typisk på 5-6 linjer, og det er din chance for at give en potentiel arbejdsgiver et indtryk af, hvem du er som person udover dine erfaringer og uddannelse.
Da den personlige profiltekst er din chance for at imponere en potentiel arbejdsgiver med din viden og erfaring inden for branchen, skal den nøje afspejle din aktuelle motivation og mål.
Når du udarbejder den personlige profil skal du være opmærksom på din sætningsstruktur, nøgleord og sproget generelt. Du kan f.eks. bruge handlingsverber for at vise, at du er proaktiv, opnår dine mål og gennemfører dine opgaver.
Du kan også se vores artikel med gode råd til, hvordan du udarbejder en personlig profil til dit CV.
Herunder kan du se hvordan den personlige profil tekst ser ud, fra Gregers Stolpedals CV:
Eksempler på Personlig Profil Tekst et Salgschef-CV

Erhvervserfaring på et Salgschef-CV
Som tidligere nævnt skal du altid sætte dig grundigt ind i, hvad der kræves af den stilling du søger samt hvilken slags kandidater virksomheden søger.
Vi vil foreslå at du bruger 4-6 linjer til at beskriver dine ansvarsområder. Når du på en kort og præcis måde strukturerer afsnittet med erhvervserfaring, sikrer du, at du skaber et CV som giver modtageren de oplysninger de skal bruge og er lige til pointet.
Huske at bruge aktive verber og relevante nøgleord, der opsummerer dine arbejdsområder og resultater. Fokus skal ligge på de målbare og praktiske resultater, der illustrerer dit potentiale for en ny arbejdsgiver. Du kan desuden læse vores artikel med 8 tips til at fremhæve din erhvervserfaring på CV’et.
Eksempler på erhvervserfaring på et Salgschef-CV
Endnu engang kigger vi på Gregers Stolpedals CV, for at se hvordan han har stillet erhvervserfaring op på hans CV.

Uddannelse på et Salgschef-CV
Der er ikke noget decideret krav om, at du skal have gennemført en videregående universitetsuddannelse såsom en kandidatgrad i international business eller en cand.merc. for at få en stilling som salgschef.
Du kan også have en professionsbachelor eller en merkantil erhvervsakademiuddannelse. Det afgørende er at du har en afsluttet en uddannelse efter folkeskoleniveau, der er relevant for en salgschef.
Du kan også havde arbejdet dig op til en stilling som Salgschef, hvor du har suppleret til din viden indenfor salg fra kurser og/eller seminar.
De fleste rekrutterer lægger mindre vægt på de formelle kvalifikationer til salgsstillinger. I stedet fokuserer de typisk på, at du har praktisk erfaring og færdigheder, der er relevante for stillingen.
Udover uddannelsesafsnittet kan du også vælge at oprette et yderligere erfaringsafsnit, der opremser relevante kurser, du har taget før, sideløbende med eller efter endt uddannelse.
Færdigheder på et Salgschef-CV?
Vælg de færdigheder der har størst relevans for den stilling du søger. Du skal huske at medtage både hårde og bløde færdigheder samt være opmærksom på, hvilke overførbare færdigheder du har.
De hårde færdigheder er målbare og lette at definere, mens de bløde færdigheder beskriver dine personlige egenskaber og karaktertræk.
De overførbare færdigheder er de færdigheder, du tilegner dig hele vejen igennem dit personlige og professionelle liv.
Eksempler på hårde færdigheder på et Salgschef-CV
• Salgsprognoser og -analyser • Færdigheder i CRM-software • Telefonsalg og lead generation • Mersalgsteknikker • Produktkendskab • Forhandling og afslutning af forhandling • Sprogkundskaber • Budgetter • Marketing
Eksempler på bløde færdigheder på et Salgschef-CV
• Kommunikationsevner • Resultatorienteret • Sociale kompetencer • Følelsmæssig intelligens • Positiv holdning • Analytisk og strutureret • Selvstændig og initiativrig
Eksempler på overførbare færdigheder på et Salgschef-CV
• Teamwork • Problemløsning • Lederskab • Tidsstyring • Samarbejde • Ledelse
Yderligere erfaring på et Salgschef-CV
Når du laver dit CV, angiver din seneste erhvervserfaring først samt medtage din erfaring fra de seneste 10-15 år.
Hvis du har erfaring der er relevant for den stilling du søger, der ligger længere tilbage i tiden eller ikke høre under erhvervserfaring eller uddannelse, kan du fremhæve de erfaringer i afsnittet ”Yderligere erfaring” på dit CV.
Du kan finde flere tips til, hvordan du skriver dette afsnit på dit Salgschef-CV, i vores vejledning om erhvervserfaring.
Sådan vælger du den bedste skabelon til et Salgschef-CV
Vi anbefaler at du vælger en skabelon der understøtter at du er dynamisk og resultatorienteret, som f.eks. Oxford, Berkeley, Otago eller Cambridge, stilrene skabeloner som udstråler effektivitet og professionalisme.
Hvis du vælger at bruge en skabelon med billede, skal du sørge for at billedet er taget for nyligt samt er professionelt.
Du kan læse mere i vores artikel om at bruge billede på CV’et.
De vigtigste punkter
For at opsummere de vigtigste punkter fra denne vejledning:
• Sørg for at målrette dit jobspecifikke CV til det enkelte jobopslag • Brug tid på at skrive en god personlig profil • Brug handlingsverber, og fat dig i korthed • Udarbejd et professionelt og gennemarbejdet CV • Udarbejd en relevant og beskrivende personlig profil, der afspejler dine bedste hårde, bløde og overførbare færdigheder samt dine karrieremål • Fremvis dine resultater med målbare resultater
Held og lykke med jobsøgningen. Hvis du har brug for hjælp undervejs, kan du eventuelt overveje at bruge vores CV-service.
Ønsker du at oprette et professionelt CV?
Start nuFå en jobsamtale til dit drømmejob med CVMaker
Opret dit professionelle CV uden besvær på 10 minutter og download det, når og hvor du vil!
Udarbejd dit CVForøg dine chancer for at få dit drømmejob med CVMaker.